Ferrari Luce: når elbilen får en kabine, der ligner noget din bedstefar ville have ønsket sig (på den gode måde)
Ferrari har løftet sløret for kabinen i sin første rene elbil, Ferrari Luce, og den ligner… ikke en moderne Ferrari. Det er ikke bare “en 12-cylindret med batterier”, men et bevidst forsøg på at gentænke cockpit og brugerflade fra bunden—og det er tydeligt, at der er brugt mere end en enkelt eftermiddag på at flytte rundt på ikoner i en menu.
Designet er skabt i samarbejde med LoveFrom, firmaet bag tidligere Apple-profil Jony Ive og designlegenden Marc Newson. Resultatet er en retro-inspireret enkelhed fra 50’erne, 60’erne og 70’erne: runde analoge instrumenter, børstet aluminium og noget, der efterhånden føles kontroversielt: fysiske knapper og rocker-switches. Efter år med kapacitive felter og “haptisk måske”-betjening er det omtrent lige så forfriskende som at finde et hovedtelefonstik i en moderne telefon—bare dyrere.
Farvel, fingeraftryk—goddag, muskelhukommelse
Hvis du har fulgt nyere Ferrari-kabiner, har trenden været tydelig: mere skærm, mere touch, flere funktioner gemt bag lag af UI. Det har gjort HMI’en mere “smartphone”, men ikke nødvendigvis mere smart. Luce går i den modsatte retning med et cockpit, der ser ud til at prioritere læsbarhed og taktil kontrol frem for at imponere i et showroom med et menupunkt kaldet “Ambient Experience”.
Og ja, det minder en smule om Apples egen rejse: fra iPod-æraens ekstremt klare betjening til perioder, hvor alt kunne løses med et swipe—og tilbage igen til mere pragmatisk input på fx Apple Watch med både skærm og Digital Crown. Kabinen her virker som en bil-version af samme erkendelse: Når du kører, er det rart, at knapper kan findes uden at kigge.
Rat med historisk reference—og moderne vægttab
Rattet ligner det ikoniske “Nardi”-rat fra klassiske Ferrarier, men med en moderne fortolkning: hornknapper integreret i egerne og multifunktionspods, der hænger ud fra de vandrette eger. Ferrari bevarer dermed deres “hands on the wheel”-ergonomi, uden at det hele ender som et kontorlandskab af touchområder, der kun virker, når du rammer præcis den rigtige pixel.
Materialet er CNC-fræset genanvendt aluminium, og Ferrari siger, at rattet er 400 gram lettere end deres normale rat. Det lyder som en detalje, men i en bil, hvor vægt og respons er religion, er det ikke bare en fodnote—det er et designvalg, der minder om, hvordan Apple traditionelt har talt om fræsede unibody-kabinetter, tolerancer og materialer, som om det var performance-specs.
Det mest interessante her er, at Ferrari med Luce virker til at tage elbilens “reset moment” alvorligt. I stedet for at kopiere den typiske EV-formel med én stor skærm og en minimalistisk kabine, vælger de en mere klassisk instrumentering, hvor informationshierarki og materialer bliver en del af oplevelsen. Min vurdering er, at det kan blive en konkurrencefordel: Når flere elbiler føles som den samme tablet på hjul, kan et cockpit med tydelige ure, fysisk feedback og gennemført industrial design være det, der skiller en superbil ud—også når lydsporet ikke længere er en V12.
Der er også en underspillet Apple-parallel i måden, det hele ser “enkelt” ud, uden at være billigt: man fornemmer lag af prototyper, iterationer og den klassiske LoveFrom/Apple-agtige idé om, at minimalisme kræver mere arbejde, ikke mindre. Det er i familie med ting som iOS’ stramme typografi, macOS’ fokus på konsistens, og hvordan en M-series MacBook kan føles mere “solid” end den er tung.
Hvor passer det ind i bilernes skærmkrig?
Vi er midt i en periode, hvor dashboards ligner konkurrence i “størst OLED”, og hvor softwareopdateringer (OTA) sælges som et løfte om evig forbedring. Men hardware er stadig det, du rører ved hver dag—og her vælger Ferrari en position, som mange premiumbrugere faktisk efterspørger: mindre friktion, mere kontrol. Det er lidt som at vælge en god tastatur- og trackpad-oplevelse frem for at løse alt med touch på en bærbar.
Hvis du vil følge designsporene fra Cupertino og ud i resten af tech-verdenen, kan du finde mere hos We❤️Apple—og hvis du er nørdet omkring materialer, produktion og “hvorfor knapper betyder noget”, så er det her præcis den slags krydsfelt, der bliver mere relevant, efterhånden som biler bliver til softwareplatforme.
Observation: Vi har nået punktet, hvor “flere knapper” føles mere premium—ikke fordi det er retro, men fordi det er sjældent. Lidt som når en ny iPhone pludselig får en fysisk handling, der bare virker hver gang.
CTA: Find noget, der føles bedre i hånden (og holder længere) →
Apple-DNA uden Apple-logo
LoveFroms håndelag er let at læse, uden at det bliver pastiche: fokus på overflader, enkel geometri, og en ide om, at brugeroplevelse handler om helheden—ikke kun skærmen. Det er den samme tankegang, der har gjort AirPods til en vane, Apple Watch til et instrument, og iPad til en arbejdsflade, når hardware og software trækker i samme retning.
Ferrari er stadig Ferrari, og Luce bliver næppe “en elbil for alle”. Men kabinen sender et signal: de vil ikke bare være hurtige på en specifikationsliste. De vil være overbevisende at leve med, minut for minut. Og det er måske den mest moderne idé i hele det ellers gammeldags setup.
Læs mere om Apple-økosystemets design- og hardwaretanker i vores dækning af Apple design.
Dela: